søndag den 3. april 2011

Marts

Tirsdag den 1. tog jeg til Cepe for at betale mit næste spanskkursus, og bagefter var jeg sammen med Lulu. Om aftenen tog vi til zumba. Onsdag var første dag tilbage i ”skole”. Jeg var den eneste elev på min hold så det var en smule mærkeligt, at have eneundervisning. Min lærer sagde dog, at der ville komme en pige mere fra Østrig en af de kommende dage. Hun kom dog ikke, så min privat undervisning fortsatte. Ondag aften var Lulu og jeg igen til Zumba. Torsdag mødte jeg eleverne på de andre hold. Der er færre og færre elever for hver gang et nyt kursus starter, Denne gang er der to piger fra Japan, en fra Korea, en mand fra den fransktalende del af Canada og en amerikaner fra New York. Så jeg kan sige at ud over de mange forskellige nationaliteter der er i Rotary, møder jeg også andre gennem min spanskundervisning. Torsdag aften var vi igen til Zumba. Fredag efter skole var jeg sammen med Sini. Lulu var i Mexico City med sin mexicanske mor, Monica. Og om aftenen var jeg til spilleaften i min faster og onkels hus. Fredag aften kom en af Lulu’s gode venner fra Tyskland til Taxco. Han er udvekslingsstudent i en by der ligger ca. 6 timer her fra. Jeg mødte ham under vores første rotary rejse, hvor vi var på besøg i hans by som hedder Guadalajara. Lørdag morgen tog jeg til Lulu’s hus for at spise morgenmad med de to, de havde lavet juice og skåret frugt og det var rigtig hyggeligt. Bagefter ryddede vi op, gjorde os klar, og tog ud i byen for at kigge på sølv. Lørdag er der nemlig søvlmarked i hele byen. Vi gik rundt i byen til marked hele formiddagen og det meste af eftermiddagen. Vi havde en aftale med en fyr vi kender, om at komme op i tårnet af kirken Santa Prisca klokken 5, så det gjorde vi, og det var rigtig sjovt. Vi tog rigtig mange flotte billeder med Lulu’s gode kamera, jeg tog hjem for at pakke mine sager, for at sove hos en af mine venner som holdt fest om aftenen. Da jeg havde pakket, tog jeg på besøg hos mine fætre, og bagefter tog vi sammen til festen. Det var rigtig hyggeligt, og det var en god fest. Jeg hjalp med at rydde op dagen efter, og om aftenen sagde jeg farvel til mine fætre som skulle tilbage til Mexico. Mandag var skoledag igen. Men efter som jeg er den eneste elev i min klasse er det meget intens undervisning, da jeg er den eneste der kan svare på spørgsmål, læse højt osv. Om eftermiddagen tog jeg hjem og lavede mine lektier. Efter frokost tog jeg med mine venner til et hotel som hedder Loma Linda, hvor vi kan komme så meget vi vil, fordi direktøren er rotarianer. Vi solede os, hørte musik, og da der ikke var så meget sol tilbage, spillede vi et kortspil, Lulu’s bedstemor havde sendt hende fra Tyskland som hedder: ”fase 10”. De andre skulle til rotary møde klokken 20.30 så jeg tog hjem efter spillet var slut. Tirsdag var der ikke meget skæg ved, jeg var i skole, og da mit internet ikke virkede, var jeg tvunget til at finde på alternativ underholdning. Så jeg begyndte at læse en bog. Onsdag efter skole var jeg sammen med Sini, og om aftenen var vi til zumba, og det var rigtig hyggeligt. Torsdag efter skole kom Lulu og Simon til Cepe, for at Simon kunne se hvordan vores spanskskole ser ud. Vi var sammen om eftermiddagen.
Torsdag aften efter maden pakkede jeg min taske og tog af sted til min faster og onkels hus.
Fredag eftermiddag var jeg nemlig inviteret til at se et modeshow, i Fashion Week Mexico, fordi min onkels kusine åbenbart er en rimelig god smykkedesigner, som også havde en udstilling. Så fredag eftermiddag ved 2 tiden tog vi af sted. Efter af have været til dette arrangement hele eftermiddagen og først på aftenen, tog vi (faster, mine 3 fætre, mine fætres fætter og kusine og deres mor, og en ven) på Hard Rock Café i Mexico hvor vi spiste aftensmad. Efter maden tog vi som vip’s til afterparty på en nyåbnet og rimelig fancy bar, hvor vi var resten af aftenen. Lørdag formiddag kørte vi tilbage til Taxco, fordi min faster havde klienter (hun er bøjletandlæge) klokken 2. Om eftermiddagen tog jeg med mine venner til et super cool sted hvor der var en stor pool, og jacuzzi lidt uden for byen. De havde lejet det, fordi én af dem havde fødselsdag den følgende mandag. Vi var der hele dagen, og ved 23 tog vi tilbage til Taxco for at spise aftensmad. Søndag var ikke så spændende, jeg tog hjem omkring klokken 15, hvor efter jeg rydde op på mit værelse. Om aftenen tog vi på café, fordi det var den sidste aften Simon var her. Det var rigtig hyggeligt, og en god afslutning på en god weekend.
Mandag efter skole, tog jeg til Lulu’s hus. Hun havde lige sagt farvel til Simon, som tog tilbage til Guadalajara, så hun var lidt ked af det. Hun fortalte hvordan weekenden havde været mens jeg havde været i Mexico (city) hun havde nemlig været i Acapulco med Simon. Onsdag var jeg med Lulu, Sini, pedro og en ven der hedder Jonas i biografen for at se Turisten. Det var en god fint. Torsdag aften mødtes jeg med Lulu og Sini og drak en kop kaffe, bare for hyggens skyld.
Fredag havde vi vores første dansetime. Vi er nemlig blevet påtvunget at lære 3 mexicanske regionaldanse fra staten Veracruz, som vi skal danse til et show til distriktskonferencen i Guatemala, og det var sjovt nok. Bagefter tog vi ud til min faster og onkels sted lidt uden for byen. Vi kalder det el terreno, som betyder noget i retninging af mark, område, terræn. Det var jeg i nogle timer, hvor efter min fætter kom og hentede mig, og jeg tog til spilleaften med min familie. Og det var rigtig hyggeligt. Det var også fredag, at der kom to danske fyre på besøg. Den ene havde boet hos min faster og onkel for 3 år siden da han var udvekslingsstudent, og den anden var hans ven, som han var ude at rejse med. De havde rejst rundt i Sydamerika de sidste 3 måneder, og sluttede turen med at komme på besøg i Mexico. Jeg sov i min onkel og tantes hus hele weekenden. Vi spiste alle sammen morgenmad sammen lørdag, slappede af de meste af dagen. Det var super mærkeligt at snakke dansk igen, men det var også dejligt. Om aftenen tog vi i byen, for at fejre at de var kommet til Taxco. Og det var en rigtig god aften. Vi stod sent op søndag, og spiste morgenmad/frokost på terrassen. Jeg tog hjem et par timer, for at få skiftet tøj, og slappe lidt af. Om aftenen tog vi alle sammen i biografen og så Turisten. Bagefter tog vi hjem, hvor vi så titanic, og bagefter sov vi alle sammen. Mandag var en form for helligdag, så der var ingen skole. Om eftermiddagen tog vi til Monte Taxco, som ligger en smule uden for byen, og længere oppe af bjerget. Det var rigtig hyggeligt, vi spiste is, og gik en tur på golfbanen. Tirsdag var tilbage i skole igen, og eftermiddagen gik med at studere, og om aftenen tog jeg i biografen med vennerne. Vi så filmen Black Swan. Den var rigtig god, men til tider lidt uhyggelig. Onsdag tog Lulu og jeg til vores lokale skole om morgenen for at være med på årgangsbilledet, og bagefter havde jeg midtvejseksamen på mit spansk kursus, og det gik fint nok, jeg fik 92 ud af 100. Torsdag havde vi igen dansetimer, det var også dagen hvor vi fik at vide hvilken familie vi skulle bo hos næste gang. Bagefter tog jeg tilbage til min første familie, i dag var det nemlig 3 år siden at bedstefaren døde, så der var familie var de nærmeste byer, og vi spiste alle sammen sammen. Det var rigtig hyggeligt, Victor, min første værtsbror kørte mig hjem omkring klokken 22. Fredag i skolen så vi en film, som på spansk med træt af at kysse frøer. Det var rigtig hyggeligt. Klokken 17 havde vi endnu en danse time. Om aftenen tog vi alle sammen til Pedro, min brasilianske vens hus, hans forældre holdte en afskeds grillaften. Det var rigtig hyggeligt at være sammen med alle de andre. Lørdag tog jeg til min faster og onkels hus ved 11-tiden, jeg skulle nemlig med mine to fætre til deres kusine’s (som jeg også kender) fødselsdag i en anden by, som ligger omkring en times kørsel her fra. Det var en slags bar, men det var udendørs og der var en kæmpe stor pool, så det var super fedt. Søndag var ikke noget særligt, om aftenen mødtes jeg i midtbyen med Sini og Lulu og vi drak en top kaffe sammen og snakkede om weekenden. Mandag aften var jeg til Rotary møde i Sini og Lulu’s klub for at se deres præsentationer. De var rigtig gode, det var lidt noget andet en min. Jeg lavede nemlig min da jeg havde været her i 3 måneder og ikke snakkede super meget spansk. Tirsdag var pakkedag. Om aftenen skiftede vi familier. Min nye familie er flink nok, jeg har nu en lillesøster på 15. De bor dog lidt udenfor byen, et sted hvor der ikke er så meget transport, hvilket er lidt irriterende, men de er søde og rare så det skal nok blive godt. Torsdag efter skole var jeg med min nye familie til noget velgørenheds spisning med rødekors. Torsdag havde jeg som de andre torsdage dansetimer med de andre udvekslingsstudenter, selve dansen er ikke så sjov, men det er hyggeligt at være sammen alle sammen de her to gange om ugen hvor vi kan snakke om hvordan ugen har været

Ingen kommentarer:

Send en kommentar