December måned

Mandag den 6. december var vi tilbage i Taxco. Det var dejligt at være hjemme igen efter næsten 2 uger af sted. Jeg brugte aftenen på at slappe af, og blive klar til at komme i skole igen dagen efter. Men også på at forbedere mig på det nærtstående familieskifte. Den følgende uge var meget hektisk, først havde vi fået at vide, at vi skulle skifte familie onsdag, men på grund af at nogle havde eksamener, blev det udsat til fredag. To dage mere kunne vi alle få lov at blive boende. Dagene gik med at få ryddet op og gjort rent. Fredag aften mødtes vi alle sammen. Alle udvekslingsstudenterne og deres familier på en restaurant i byen, hvor alle hilste på deres nye værtsforældre og så videre. Det var hårdt at sige farvel til Cony og Víctor, og jeg græd da også lidt inden vi forlod huset. Jeg ankom til det nye hus omkring klokken 22. Jeg fandt mit nattøj frem og gik i seng. Den følgende dag havde jeg nemlig en aftale med min gamle familie om at tage med dem til Mexico City. Min computer var nemlig gået i stykker under Ruta de la Independencia og jeg havde derfor brug for et nyt batteri. Vi brugte lørdag på at finde et batteri til min computer, men den butik der formentlig havde batteriet havde ikke åbent i weekenderne. Søndag var vi til en surprise 50 års fødselsdag. Fødselaren vidste ikke noget om festen, hun var blevet fortalt at de skulle til en formel fest, men da hun kom, råbte alle tillykke og klappede. Hun blev så glad at hun begyndte at græde. Festen var rigtig god, men da der er 3 timers kørsel fra Mexico City til Taxco, og det var skoledag dagen efter, tog vi af sted omkring klokken 21. Da vi ankom til Taxco kort før midnat sov jeg i Cony og Víctors hus.
Den følgende uge var jeg i skole, men ikke så meget på min egen skole. På den skole hvor størstedelen af udvekslingsstudenterne går, skulle de nemlig opføre et juleteaterstykke, som Lulu og jeg var blevet inviteret til at deltage i, så derfor gik formiddagene med at øve teater. Faktisk var der ikke så meget at øve. For hele teaterstykket var indspillet på cd, vi skulle bare huske hvornår vi skulle sige noget og bevæge læberne til den indtalte stemme. Torsdag formiddag var der juleafslutning. Det gik ud på, at alle et par dage før havde trukket et navn på en anden person i klassen, som man så skulle købe en gave til. Jeg havde trukket en pige som hed America. De andre udvekslings piger og jeg havde alle roller som djævle, så da showet gik løs torsdag aften var vi alle klædt i rødt, og med horn og hale. Da forestillingen var slut, skyndte Lulu og jeg os at gå til vores egen skole, det var nemlig ikke værre eller bedre planlagt, at juleafslutningerne på de to skoler var samme aften. På vores egen skole var der musik og alle dansede. Der blev delt slik poser og punch ud, som er en jule tradition her i Mexico. Punch er en meget sød frugt drik, som man drikker til jul. Der er stykker af kogte frugter og sukkerroer i. Fredag formiddag kom Lulu og besøgte mig i mit nye hus. Det var en meget stor forandring for mig. Før var jeg vant til at på tæt på midtbyen, og Lulu og Sini kom og besøgte mig hver eneste dag. Det var i mit hus vi var sammen. Nu er jeg den af os tre der bor længst væk, det skal jeg lige vænne mig til. Weekenden tilbragte jeg med juleindkøb i en by der hedder Cuernavaca med min nye familie. Mandag var jeg til to pasadas. Først på skolen og derefter med Lulu hos en af vores veninder og hendes familie. Posadas er en juletradition her i Mexico. De begynder 9 dage før jul, og det sidste er juleaften. De finder sted på næsten hver eneste gade, da de fleste familier holder posadas for derres familie og venner. Det starter med at gæsterne kommer syngende til huset med små stearinlys i hænderne. Værtsfamilien står inden for døren, og folk uden for og inden for skiftet til at synge et vers af en bestemt sang som bruges til posadas. Sangen handler om Josef og Maria, da de gik rundt og ledte efter husly den 24. december, når sangen er slut åbnes døren og la posada kan begynde. Der bliver delt Punch ud og slik til de små. En del af posadaerne som er for børnene, er når der skal smadres piñatas. Oftest er der mellem 3 og 5 piñatas, de er fyldt med slik, og nogle gange er der for eksempel også mandariner inden i. Man kan sammenligne det lidt med en fastelavnstønde, i stedet for træ der er den bare lavet af papmache eller ler, den kan have alverdens forskellige former, men som oftest er den rund med lange papirs spidser. Og så er den dække af silkepapir. Til denne posada blev der også delt små godteposer ud til børnene og de voksne kunne få poche. Det var en rigtig hyggelig aften, og da posadaen var slut, blev jeg kørte hjem af min veninde Jessica og hendes storebror Aldo. Tirsdag var mest af alt afslapnings dag. Om eftermiddagen pakkede jeg mine ting. Jeg var nemlig blevet inviteret af min første værtsfamilie til at holde jul med dem, og da min nye familie ville være udenbys det meste af julen havde jeg brug for at pakke ting til godt en uges tid. Jeg spiste med min nye familie, og efter maden tog jeg en taxi til mit gamle hus, for at aflevere min kuffert der. Da jeg havde gjort det, og snakket lidt med dem, tog jeg i biografen med min ven Pedro fra Brasilien, vi kedede os begge to, og da en biografbillet her koster 14 kroner, er det jo ikke det helt store. Vi havde en hyggelig aften. Den næste formiddag ankom min nye families slægtninge fra Canada, de var rigtig søde. Det var rart for en gangs skyld at have nogle at tale med sådan rigtigt. Min nye familie taler nemlig ikke engelsk. Selvfølgelig kan jeg godt snakke med min nye familie, samtalerne er bare ikke nær så flydende på spansk som de er på engelsk, men det er selvfølgelig godt at få trænet hele tiden. Jeg sagde farvel til min nye familie, som forlod byen for at holde jul, og jeg tog en taxi til min gamle families hus. Jeg spiste med dem, og bagefter tog jeg til Lulu’s hus. Den 23. december tog Lulu, Sini og jeg på besøg hos en af vores bedste venner Pedro fra Brasilien. Efter vi skiftede familier, er han flyttet uden for byen, så det tog et kvarters tid i taxi. En tur der i Danmark måske ville koste omkring 200 kroner, koster her i Mexico 35 pesos hvilket er omkring 16 kroner. Vi hyggede hele efter middagen, så film og spiste pizza, og om aftenen tog vi på café og drak kaffe.
Den 24. december var helt anderledes end alle andre år. Vi skulle nemlig til Acapulco og fejre jul. Formiddagen gik med at pakke, og sent på eftermiddagen kørte vi. VI ankom til Acapulco omkring klokken otte. Jeg tænkte at hvis jeg havde været hjemme, havde vi sikkert siddet og spist risalamande lige nu, og i stedet sad jeg i shorts og T-shirt uden for i en havestol på en terrasse. Det var min papá’s kusines hus vi var i, sammen med hendes familie, min onkel og bedstemor. Aftenen gik med hyggesnak og lege. Jeg snakkede med hvem der ville være min grandfætter efter danske forhold. Han havde været i Finland på udveksling, og han fortalte mange sjove historier. Da vi endelig skulle spise omkring midnat, må jeg indrømme jeg blev en smule skuffet. Julemiddagen var tagselvbord med plastik bestik. Ikke lige hvad jeg havde forestillet mig.
Efter alle legene var slut, kørte vi til min onkel og fasters ferielejlighed, hvor vi skulle bo for weekenden sammen med bedstemoderen og og onkelen. Det var anden gang jeg var der. Lørdag den 25. december slappede vi af ved poolen, og tog ud for at handle. Om aftenen tog, Min bror Víctor, Carla fra Tyskland, som boede hos familien nu, og jeg i byen med alle grandfætrene/kusinerne. Det var en rigtig hyggelig aften. Det gik ikke værre eller bedre, end at vi mødte to af de andre udvekslingsstudenter hvor vi var. De var også i Acapulco for at fejre jul.
Den næste dag tog vi alle syv på stranden. Det var sådan en mærkelig tanke. Det er den 26. december og her sidder jeg på stranden i bikini og drikker af en kokosnød. Det havde jeg aldrig i mit liv troet skulle ske. Det var en rigtig dejlig eftermiddag, og da vi kom hjem til Lejligheden smuttede vi en tur i poolen. Mens vi svømmede rundt i poolen ankom min Faster og mine 3 fætre, som skulle bo i huset de næste 3 dage. Vi spiste alle sammen sammen, og mens vi spiste, spurgte min faster om jeg ikke havde lyst til at blive 3 dage ekstra sammen med dem. Tre dages ekstra sol og sommer kan man jo ikke sige nej til, så jeg sagde pænt ja tak og nød tre dage ekstra i parapiset. Den følgende dag tog vi på stranden med hele familien. Jeg tror vi var omkring 30 mennesker. Det var en super hyggelig eftermiddag, og da solen gik ned, pakkede vi tingene og kørte til en af tanternes hus. Hvor festen forsatte med billeder fra surprise 50 års fødselsdagsfesten tidligere på måneden og pokerspil.
Den følgende dag slappede vi af ved poolen og lavede mindre end ingenting, indtil vi om aftenen tog det pæne tøj på, og tog på en fin fiskerestaurant. Maden var rigtig god, og vi fik prøvet flere forskellige retter. Min hovedret var pasta med rejer og tomatsauce. Det lyder ikke specielt fantastisk, men jeg kan love dig det smagte godt. Efter maden mødtes vi igen med familien og spilleaftenen fortsatte. I det hus vi var i, var der palmer i baghaven, og ikke nok med det, der voksede også et carambolatræ, også kendt som stjernefrugt. Mere eksotisk jul bliver det vidst ikke. Vi kom hjem til Taxco igen om eftermiddagen. Om aftenen var jeg sammen med Lulu. Og vi fik lavet kunstige negle til nytårsaften.
Den 30. december tog jeg til mit nye hus igen, men kun for en kort stund. Jeg skulle nemlig med min faster og onkel og fætre til Mexico City for at fejre nytår. Om aftenen bagte Lulu og jeg småkager, og da vi var færdige tog jeg til min faster og onkels hus. Hvor jeg spiste sen aftensmad med dem, og derefter sov vi. Næste formiddag kørte vi af sted til Mexico City. Vi brugte eftermiddagen på at hilse på min onkels familie. Vi tog til deres hus, som var blevet renoveret. Sidste gang jeg så det, var det ved at blive malet. Men nu var det færdigt, og det var rigtig flot. Vi gjorde os klar til Middagen om aftenen. Det var en formel fest, så vi tog vores pæne tøj på og drog af sted. Da vi kom blev der serveret punch. Aftenen var rigtig hyggelig og jeg er rigtig glad for jeg tog med dem. Min første familie var der også, det var en smule underligt ikke at være med dem, men med min faster og onkel. Vi spillede terningspil, hvor det som i Danmark går ud på at medbringe snydepakker og derefter stjæle gaver fra hinanden hvis du er heldig nok til at slå en sekser. Jeg vandt en kapsel og to opbevarings beholdere. Hvor heldig kan man være. I Mexico er traditionen at inden klokken slår tolv, spiser man 12 vindruer, én for hver måned og derfor skåler man i champagne. Når alle har skålet, går man rundt og giver et kram til Alle og ønsker dem godt nytår. Vi forlod festen omkring halv 3, og det var enden på 2010.

Ruta de la Independencia

25. – 26. november.
Min tur startede to dage før alle andres. Jeg, Sini og Lulu tog bussen til Puebla, som er den største by i vores distrikt, og byen hvor turen startede. Grunden til at vi tog af sted to dage før, var fordi vi besøgte nogle af vores venner. Jeg besøgte Alberte, som normalt bor på Fyn, og Sini og Lulu boede hos Sini’s finske veninde Anni. Vi var alle sammen sammen torsdag eftermiddag og hele fredag. Fredag aften var vi til en slags konference med alle de andre udvekslingsstudenter, hvor vi hørte oplæg fra mexicanere som havde været af sted på udveksling. Det var rigtig hyggeligt at se alle de andre igen. Da alle oplæggene var slut og vi havde spist, tog Alberte og jeg hjem til hende igen.

Dag 1 (27. november)
Vi skulle nemlig møde med tasker ved bussen kl. 5.30 næste morgen. Vi fik ikke sovet særlig meget den nat, og vi var alle trætte da vi mødtes ved bussen. Efter at alle kaster var blevet læsset på bussen og alle havde fået tjekket deres forsikrings papirer, kørte vi med kurs mod Morelia. Vi ankom til Morelia først på eftermiddagen, hvor vi havde en times tid til at pakke ud og slappe af på hotelværelset. Efter det, gik vi i samlet trop af sted til en restaurant med mexicansk mad. Det gik sådan at vi sad ved runde borde 8 eller 6 sammen. Tjenerne kom med en masse tallerkener, én til hvert bord med en masse små retter. Jeg tror ikke det er en overdrivelse at sige 10 forskellige retter. Aftenen fra fri, og vi hygge på hotellet.

Dag 2 (28. november)
Den næste dag var der morgenbuffet mellem 7.30 og 8.30. Efter morgenmaden tog vi på byrundtur i sporvogne. VI havde guide på, og det var rigtig hyggeligt. Vi besøgte en rigtig flot kirke, og var på et slik museum, hvor vi smagte på gammeldags mexicanske søde sager, bl.a. noget lignende æblegrød, som både var surt og sødt på samme tid, det smagte rigtig godt. Vi købte chokolade i deres butik, og derfra gik vi rundt i byen. Der var mere end 25 kirker, vi så et par stykker men selvfølgelig ikke alle. Efter en kort tur tilbage til hotellet, tog vi bussen ud til et sted, hvorfra vi kunne sejle ud til en ø. Øen Janitzio er kendt fordi på toppen af øen er der en kæmpe stor statue af José Morelos, som er én af de mænd der var i spidsen da de kæmpede for uafhængighed. Vi gik hele vejen op på toppen, tog en masse billeder, spiste frokost og købte souvenirs til jakken. Efter noget fritid på øen, sejlede vi tilbage, tog vi bussen hjem, spiste aftensmad og sov.

Dag 3 (29. november)
Efter morgenmaden den næste morgen pakkede vi alle vores ting og kørte af sted til en ny by, som hedder Guadalajada, og skulle være den næst største by i mexico med 4 millioner indbyggere. Vi spiste igen på restaurant, og denne gang fik vi en sandwich som var specielt for denne by, navnet druknende sandwich er fordi der er overhældt med en slags sovs, så selvom det var en sandwich var den ikke til at spise med fingrene. Eftermiddagen brugte vi på at gå rundt i byen, og om aftenen havde vi en slags minifest på hotellets tagterrasse hvor vi hørte musik snakkede og havde det hyggeligt.

Dag 4 (30. November)
Vi brugte formiddagen på at gå rundt i byen. Vi besøgte et museum, som var et tidligere børnehjem. Nu var der malet billederne på vægge og lofter. Navnet var Hospicio Cabañas, fordi alle de børn der ikke havde et efternavn, blev kaldt Cabañas. Vi besøgte også byens teater, hvor vi fik en gratis 10 minutters smagsprøve på den næste forestilling. Det var spændende at se. Efter lidt fritid i byen, kørte vi af sted mod Guanajuato. Guanajuato er kendt for at ligge i et bjergområde, og når man kigger ud over byen, har husene mange forskellige farve. Historien siger, at i gamle dage var der ingen vejnavne og husnumre, husene havde farver i stedet. Vi spiste aftensmad på hotellet, og efter det tog vi på byrundtur, men ikke en helt almindelig byrundtur. Vi mødtes med et band, som sang os gennem hele byen. De fortalte historier, og der var også små skuespil. Det var en rigtig god oplevelse. Bagefter tog vi alle sammen til verdens mindste bar/natklub, det var kun der var der, og den lå på 3. sal. Vi dansede i nogle timer, spiste burgere og så gik turen hjem til hotellet.

Dag 5 (1. december)
Dagen startede med en frisk gåtur op ad bakke hele vejen. Målet med turen var at besøge byens mest kendte museum. Et museum med mumier. Når man hører ordet mumie tænker man på gamle egyptiske faraoer rullet ind i lærreds strimler, men sådan var det ikke her. Jeg ved ikke hvordan men disse mumier lignede mere indtørrede folk. De fleste af dem havde stadig tøj på, og enkelte havde stadig hår. Der var alle mulige forskellige personer. Alt fra gravide kvinder til gamle mænd og små babyer. Det var en oplevelse, men en lidt mærkelig én. Efter gåturen tilbage til hotellet, pakkede vi vores ting, og kørte mod byen San Miguel de Allende. Vi havde hele eftermiddagen fri. Jeg gik på marked med nogle af de andre piger. Vi gik rundt i midt byen, spiste frokost på en italiensk restaurant, og med brombær/oste is til dessert. Lækkert. Vi gik tilbage til parkeringspladens hvor bussen stod. Drengene begyndte at spille fodbold, som de gjorde hver gang der var en lille pause, og plads nok til at spille. Og selvom bussen var den eneste bil på hele den store parkeringsplads, kom der en politibil kørende ind på pladsen for at sige, at en parkeringsplads var for biler og ikke til at spille fodbold på, så vi pakkede op og kørte videre. Denne gang gik turen mod Querétaro. Om aftenen havde vi valget mellem at gå på bar eller blive på hotellet. Jeg blev på hotellet sammen med Lulu og Jeff som er fra Canada.

Dag 6 (2. december)
Ikke en særlig spædende dag for mit vedkommende, da jeg var syg. Det startede med, at jeg ikke havde det så godt om morgnen, og da vi køre af sted for at se Querétaro var det helt galt, jeg blev i bussen med en pige der havde forstuvet foden og én af de voksne. Vi kørte tilbage til hotellet, og mens de andre tog af sted for at se midtbyen, blev jeg på hotellet. Jeg tog til lægen med en af de voksne, hvor jeg fik nogle piller, og besked på at sove. Jeg sov det meste af eftermiddagen og da vi kørte af sted mod Mexico City sent på eftermiddagen havde jeg det bedre. Jeg sov hele busturen, og gik tidligt i seng.

Dag 7 (3. december)
Jeg var rigtig glad for jeg havde det meget bedre næste morgen. Dette var nemlig dagen alle havde set frem til. Vi skulle i six flags, som er en kæmpe stor forlystelsespark i Mexico City. Vi brugte hele dagen i parken, og da vi kom til hotellet om aftenen, var alle super trætte men glade.

Dag 8 (4. december)
Den sidste dag brugte vi på rundtur i Mexico City. Vi var rundt i centrum, på museer og besøgte et stort slot, hvor der tilfældig vis var en klaverkoncert, som vi så noget af, jeg har aldrig hørt nogen spille så godt. Vi spiste aftensmad i et kæmpestort shoppingcenter, hvor der også var tid til at shoppe lidt, og jeg fik købt mig en ny taske. Om aftenen havde vi en slags fest på hotellets øverste etage. Folk skrev på hinandens flag, vi dansede, spiste lidt mere mad og ellers bare hyggede os. Men denne aften var især sørgelig for tre af de brasilianske piger, hvis udvekslings år sluttede ved nytår. De græd, og sagde farvel til os alle sammen. Jeg tror dette fik os alle sammen til at tænke på, når vi til sommer skal hjem igen, alle så i hvert fald en smule mere triste ud da vi sagde farvel til de tre piger.

Dag 9 (5. december)
Vi kørte af sted til Teotihuacan, for at besøge et stort område med pyramider, der var en god gåtur fra bussen til pyramiderne. Vi gik i den bagende sol, og ønske at en sky ville komme og dække den, indtil vi begyndte at grine, fordi der i vores hjemlande var mellem minus 5 og minus 30. Vi brugte det meste af dagen her, vi spiste på en restaurant hvor vi samtidig uddelte priser. Efter maden kørte vi tilbage til Puebla, hvor rotary overraskede os med en havefest, det var rigtig hyggeligt. Efter festen tog jeg med Alberte igen, hvor jeg sov, og næste dag tog vi alle sammen hjem til vores byer. Det var svært at sige farvel, efter sådan en fantastisk tur.